Sådan får din forening et førstehjælpskursus

Annonce – sponsoreret indhold.

Et førstehjælpskursus til forening får du ved at samle et hold af frivillige, for eksempel trænere, bestyrelsesmedlemmer og forældrehjælpere. Derefter vælger du et kursusforløb, der passer til holdets størrelse og tid, og booker det uden for de mest travle uger i sæsonen. Det lyder som en stor opgave, men den kan løses på få aftener. Denne guide gennemgår, hvordan du vurderer behovet, hvad kurset indeholder, hvilke kursustyper der findes, og hvordan du planlægger det, så det ikke æder af træningstiden.

Førstehjælpskursus til forening: hjertestop rammer også der, hvor man mindst venter det

Mange foreninger tænker, at hjertestop er noget, der sker for andre, for eksempel ældre og utrænede. Et hjertestop er imidlertid ikke forbeholdt bestemte aldersgrupper eller aktiviteter. Det kan ske på fodboldbanen, i svømmehallen, til seniorgymnastik, på en spejderlejr eller under en generalforsamling, hvor alle sidder helt stille. Det kan ramme en spiller, en træner, en forælder på sidelinjen eller en tilskuer, der blot er kommet for at se kampen.

Ved hjertestop holder hjertet op med at pumpe blod rundt i kroppen. Personen falder om, reagerer ikke og trækker ikke vejret normalt. Tiden er den afgørende faktor. Jo hurtigere nogen ringer 112, starter hjertemassage og får sat en hjertestarter til, desto større er chancen for at overleve. Ambulancen kan ikke være der med det samme, så de første minutter afhænger af dem, der er til stede. I en forening er det oftest de frivillige.

Det er her, et kursus gør forskellen. En frivillig, der har prøvet at give hjertemassage på en øvedukke og sætte elektroder på en træner-hjertestarter, tøver mindre, når det gælder. Mange fejler ikke på grund af manglende vilje, men fordi de er bange for at gøre noget forkert. Et hjertestarterkursus fjerner en stor del af den frygt, fordi du har prøvet handlingerne med hænderne og ikke kun har læst om dem. Det giver tryghed for den, der har taget kurset, og for alle andre i foreningen. Børn, forældre og medlemmer ved, at der er mindst én i lokalet, som ved, hvad man gør.

Førstehjælp passer godt ind i foreningslivet. Frivillige lærer at stille op til bakkemærker, skrive referater, føre regnskab og skrive til kommunen. At kunne give førstehjælp hører med til de ting, man tager med sig fra sin tid som frivillig, og det kommer også til nytte uden for foreningen: i familien, på arbejdet og i supermarkedet.

Sådan vurderer du behovet i din forening

Du behøver ikke en lang analyse for at finde ud af, hvor mange der skal på kursus. Fem spørgsmål er nok, og du kan tage dem på et bestyrelsesmøde:

1. Hvilke aktiviteter har vi? Hård fysisk aktivitet som fodbold, håndbold og løb stiller andre krav end kortspil og kor. Men hjertestop kan ske overalt, så ingen aktivitet er helt uden risiko.
2. Hvem deltager? Børn, unge, voksne og seniorer har forskellige behov. En seniorforening har måske medlemmer med kendt hjertesygdom, mens en børneklub har brug for, at de voksne også kan håndtere almindelige skader og kvælning.
3. Hvor foregår det? Kommunens idrætshal med hjertestarter ved indgangen er én situation. En skov, en strand eller en lejrplads langt fra nærmeste vej er en anden, hvor hjælpen tager længere tid at nå frem.
4. Hvem er der altid? Find ud af, om en kursusuddannet er til stede ved hver træning, hver kamp og hvert arrangement. Hvis svaret er “det afhænger af, hvem der kommer”, har I et hul.
5. Hvor står hjertestarteren? Hvis der er en hjertestarter, skal frivillige vide, hvor den er, og hvordan den bruges. Hvis der ikke er en, kan I undersøge, om der er en i nærheden, som I kan bruge.

Spørgsmål 4 er det vigtigste, fordi det udpeger det praktiske mål: mindst én kursusuddannet pr. aktivitet og tidspunkt. Hvis foreningen har fem hold, der træner på forskellige dage, hjælper det ikke, at to bestyrelsesmedlemmer har kursus, hvis ingen af dem er i hallen om torsdagen. Skriv en oversigt over hold, tidspunkter og ansvarlige. Så kan du se, hvilke trænere og hjælpere der bør på kursus først.

Tænk i reserver

Trænere bliver syge, rejser og får vagter. Hvis kun én person pr. hold har kursus, er foreningen sårbar. Prøv at få to pr. aktivitet, så en aflysning ikke betyder en træning uden førstehjælpsberedskab. Det er også en fordel, hvis kursisterne er spredt ud: en træner, en holdleder og en forælder, der ofte hjælper.

Tjek krav og tilskudsmuligheder

For frivillige foreninger er der generelt ikke et lovkrav om førstehjælp for medlemmerne. Hvis foreningen har ansatte, gælder arbejdsmiljøreglerne, og her kan du få vejledning hos Arbejdstilsynet. Det kan også betale sig at spørge dit specialforbund, DGI, DIF, kommunen eller lokale fonde, om de har anbefalinger, tilbud eller tilskud til kurser. Foreninger ændrer ofte på sådanne ordninger, så få det bekræftet direkte hos dem.

Hvad indeholder et førstehjælpskursus af teori og praksis?

Et godt førstehjælpskursus er mest praksis. Teorien giver overblikket, men det er øvelserne, der sætter sig i kroppen. Som eksempel indeholder det klassiske basiskursus hos CardioCare, som er varer 4 timer, følgende elementer:

• Førstehjælpens hovedpunkter: hvordan du sikrer dig selv og skadestedet, før du hjælper andre.
• Vurdering af bevidsthedstilstand: hvordan du hurtigt finder ud af, om en person reagerer, og hvad du gør, hvis personen ikke gør.
• ABC-metoden: en fast rækkefølge for at tjekke luftveje, vejrtrækning og kredsløb.
• Hjerte-lungeredning og hjertestarter: hjertemassage og brug af hjertestarter på en øvedukke og en træningsmodel.
• Stabilt sideleje: hvordan du lejrer en bevidstløs person, der trækker vejret, så luftvejene holdes frie.
• Overlevelseskæden: hvordan alarmering, hjertemassage, hjertestarter og professionel hjælp hænger sammen.
• Fremmedlegemer i luftvejene: hvad du gør, hvis nogen sidder fast med noget i halsen.
• Blodprop i hjertet og stroke: hvordan symptomerne kan se ud, og hvornår du skal ringe 112.

For en idrætsforening er den sidste del vigtigere, end man først tror. Hjertestop er ikke den eneste akutte situation. Medlemmer og tilskuere kan få en blodprop eller et slagtilfælde, og her gælder det om at genkende tegnene og alarmere hurtigt.

Typiske fejl, som kurset retter op på

Praksisnær træning handler i høj grad om at aflære fejl, som mange begår, når de ikke har prøvet det før:

• At vente med at ringe 112. Alarmér tidligt. Operatøren kan guide dig gennem de første handlinger.
• At trykke for forsigtigt. Hjertemassage skal være hård og i et jævnt tempo midt på brystkassen. Mange tør ikke, før de har mærket modstanden på en dukke.
• At lade være af frygt for at gøre skade. En person i hjertestop har ikke noget at miste. At gøre ingenting er det værste valg.
• At glemme hjertestarteren. Den fortæller selv, hvad du skal gøre. Men man skal have prøvet at tænde den og sætte elektroderne på, for at turde.

Hvis du vil tjekke de officielle retningslinjer, kan du læse hos Dansk Råd for Genoplivning, Hjerteforeningen, TrygFonden og Sundhedsstyrelsen. Det er dem, kursusudbyderne retter sig efter, og de opdaterer anbefalingerne, når der kommer ny viden.

Opdateringskursus, kort kursus og klassisk kursus: sådan adskiller de sig

Det er ikke ligegyldigt, hvilket kursus foreningen vælger. Forskellen ligger i tid, forudsætninger og balancen mellem teori og praksis. Hos CardioCare er der fire basisforløb, hvoraf tre er fysiske og ét er online med praktisk del.

Klassisk førstehjælpskursus (4 timer)

Det grundige forløb for dem, der starter fra bunden. Der er både en gennemgang af teorien og realistiske øvelser. Det passer til trænere, instruktører og bestyrelsesmedlemmer, der aldrig har taget et førstehjælpskursus, eller som har haft et for så lang tid siden, at det meste er glemt.

Opdateringskursus (3 timer)

Målrettet dem, der har gennemført et basiskursus inden for de seneste 24 måneder. Der repeteres vigtige teknikker som håndtering af en bevidstløs voksen, og der er fokus på realistiske scenarier. Hjertestop, ulykker, blodprop og slagtilfælde indgår. Det er et godt valg, hvis foreningen har haft et kursus for nylig, og I skal vedligeholde viden og beviser.

Kort førstehjælpskursus (2 timer)

Det korte forløb prioriterer effektivitet og praksis. Teorien er skåret ned, så der er mere tid til øvelser i hjertemassage og hjertestarter, og kursusbevis kan tilkøbes. Det passer til dem, der skal forlænge eller genopfriske deres førstehjælpsbevis, eller til en forening, der ikke kan afse mere end en aften.

Online kursus med praktisk del (blended learning)

Blended learning er for den travle forening. Teorien består af 10 kapitler med videoer på 30-40 minutter i alt, som deltagerne ser hjemme i eget tempo, alene eller sammen med familien. Emnerne omfatter blandt andet grundlæggende førstehjælp, hjertestop, alarmering til 112, stabilt sideleje, sikkerhed ved ulykkessted og kvælning. Den praktiske del varer 90-120 minutter med instruktør. Så får I øvelserne uden at bruge en hel aften på gennemgang af teori.

Bemærk, at CardioCare ikke tilbyder færdselsrelaterede kurser og heller ikke kurser til enkeltpersoner. Der skal være tale om et hold. For en forening er det en fordel, fordi I alligevel skal samle flere frivillige.

Hvilket kursusforløb passer til din forenings størrelse?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men tre typiske situationer hjælper dig på vej.

Den lille forening med en håndfuld frivillige

Hvis bestyrelsen og trænerne tilsammen udgør et lille hold, er klassisk kursus et godt valg. Det giver et solidt grundlag for alle, og du undgår, at nogen står med huller i viden. Er I meget få, kan I overveje at slå jer sammen med en nabo-forening eller et andet hold i samme hal, så I får et hold, der kan bookes.

Den mellemstore forening med flere hold og trænere

Her er udfordringen at få dækket mange tidspunkter. Overvej at dele trænerne i to puljer. Den første tager det klassiske kursus, den anden et blended learning-forløb, hvis de har svært ved at afsætte en hel aften. Med blended learning kan de se videoerne, når det passer dem, og møde op til den praktiske del.

Den store forening med mange frivillige

Store foreninger har ofte flere afdelinger og mange frivillige. Her giver det mening at tænke i en fast rytme: Nye trænere tager basiskurset, mens dem, der har taget det inden for de seneste 24 måneder, tager et opdateringskursus eller det korte kursus. På den måde holder I vedligeholdelsen kørende uden at skulle undervise alle fra bunden hvert år.

Bestyrelsen alene

Bestyrelsen er sjældent i hallen hver uge, men den er ofte til stede ved stævner, fester, generalforsamlinger og sæsonafslutninger. Her kan et kort kursus fungere som en effektiv aften, hvor bestyrelsen får praktisk træning uden meget teori. Hvis bestyrelsen også har trænere og instruktører i sine rækker, bør de tage det klassiske kursus.

Er du i tvivl, så ring til udbyderen. CardioCare svarer på telefon 86 28 49 00 og kan hjælpe med at finde forløbet, der passer til jeres hold.

Sådan planlægger du kurset, uden at det æder af sæsonen

Den almindelige indvending er “vi har ikke tid”. Det kan løses med planlægning. Følg disse trin:

1. Find en tovholder. Én person i bestyrelsen får ansvar for at tage kontakt til udbyderen, samle tilmeldinger og sende information ud. Så ender det ikke som et punkt på dagsordenen, ingen får gjort noget ved.
2. Vælg tidspunkt uden for højsæsonen. For fodboldklubber kan det være vinteren. For svømmeklubber kan det være efter sæsonafslutningen. For spejdergrupper kan det være før lejrsæsonen starter. Ofte er første uge efter sæsonstart eller sidste uge før sommerferien bedre end midt i højsæsonen.
3. Kombinér med noget, der alligevel er planlagt. Kurset kan lægges i forlængelse af et bestyrelsesmøde, en trænerdag eller en instruktøraften. Så skal folk kun møde op én gang.
4. Brug eget lokale. Klubhuset, spejderhytten eller hallens mødelokale kan ofte bruges. Det sparer transport og giver et trygt miljø. Spørg udbyderen, hvad der skal være af plads og udstyr.
5. Overvej blended learning til de travle. Så kan teorien klares om aftenen derhjemme, og den fælles tid på stedet er kortere.
6. Sørg for forplejning. Kaffe og en kage gør en kursusaften til en hyggelig aften. Det øger mødeprocenten mere end man tror.
7. Tjek økonomi og tilskud i god tid. Bed udbyderen om et tilbud, og undersøg, om kommunen, forbundet eller en lokal fond kan støtte. Planlæg budgettet, før du lover noget til frivillige.

Gør det nemt at sige ja

Frivillige siger oftere ja, når de ved, hvad de får for deres tid. Skriv i invitationen, hvor længe det varer, hvad de lærer, og at de ikke skal forberede noget. Fortæl også, at kurset kommer dem selv til gode privat. Mange vil gerne kunne hjælpe en bedsteforælder eller et barn og ser kurset som en gave frem for en pligt.

Efter kurset: gør førstehjælp til en vane i foreningen

Et kursus er en start, ikke en slutning. Færdigheder bliver rustne, hvis de ikke bruges. Her er nogle enkle ting, der holder beredskabet levende:

• Lav en oversigt over, hvem der har kursus, og hvornår. Brug kursusbeviserne til at sætte datoer for opfriskning i kalenderen. Hæng listen op i klubhuset.
• Tal om beredskabet ved sæsonstart. Hvor er hjertestarteren? Hvem ringer 112? Hvad er adressen på stedet? Det tager fem minutter, men gør, at I ikke improviserer under stress.
• Sørg for, at hjertestarteren er registreret og tilgængelig. Hjertestartere kan registreres i det nationale register, så alarmcentralen kan henvise til dem. Tjek, at batterier og elektroder er i orden, og at udstyret ikke er låst inde, når der er aktivitet.
• Tag nye frivillige med. Gør kurset til en del af introduktionen for nye trænere og hjælpere.
• Øv en gang imellem. En kort gennemgang af hjertemassage til et trænermøde holder viden frisk.

En lille investering i tid kan gøre en stor forskel

Et førstehjælpskursus tager få timer, og de fleste frivillige er glade for at have gjort det. Du håber aldrig at få brug for det. Men hvis uheldet er ude til en træning, en kamp eller en generalforsamling, er det en stor forskel, at nogen i rummet ved, hvad de skal gøre i de første minutter. Start med at kortlægge behovet, vælg det kursusforløb, der passer til jeres hold, og sæt en dato i kalenderen. Så er foreningen langt bedre rustet, end den var i går.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager et førstehjælpskursus for en forening?

Det afhænger af kurset. Hos CardioCare varer det klassiske kursus 4 timer, opdateringskurset 3 timer og det korte kursus 2 timer. Et online forløb med blended learning består af 30-40 minutters teorivideoer og 90-120 minutters praktiske øvelser med instruktør.

Skal alle frivillige i foreningen have et førstehjælpskursus?

Der er ikke et generelt lovkrav til frivillige i foreninger. Det er dog en god idé, at mindst to personer pr. aktivitet har kursus, så der altid er en til stede. Har foreningen ansatte, kan arbejdsmiljøreglerne have betydning. Spørg i så fald Arbejdstilsynet.

Kan vi tage et førstehjælpskursus online?

Teorien kan klares online, men hjertemassage og brug af hjertestarter skal øves fysisk. Derfor findes blended learning, hvor teorien tages hjemme, og den praktiske del foregår sammen med en instruktør.

Hvornår skal vi opfriske kurset?

Det er en god idé at opfriske regelmæssigt, fordi færdigheder falder hen uden øvelse. Hos CardioCare er opdateringskurset beregnet til dem, der har gennemført et basiskursus inden for de seneste 24 måneder. Det korte kursus er også velegnet til at forlænge og genopfriske et eksisterende bevis.

Kan en enkelt frivillig tilmelde sig kurset?

Ikke hos alle udbydere. CardioCare tilbyder ikke kurser til enkeltpersoner eller til at samle flere enkeltpersoner på ét hold, så foreningen skal selv samle et hold og booke det samlet. Slå eventuelt hold sammen med en nabo-forening, hvis I er for få.